camilla-bergmann-brækket ankel-løbetræning-genoptræning-trailløb

Fra krykker til løbesko – del 4: License to run

“Vær taknemmelig for det du har, og du vil ende med at få mere. Hvis du fokuserer på det du ikke har, ender du med aldrig nogensinde at have nok”.

Oprah Winfrey (amerikansk talkshow-vært, født 1954)

Jeg må indrømme, at det er svært at finde balancen i genoptræningsprocssen.

Jeg bliver konstant klogere på mig selv og min krop. På min vej har jeg nu været i dialog med (hold fast) syv forskellige fysioterapeuter. Nogle har været skeptiske overfor om jeg oprigtigt ville komme i løbeskoene igen, og anbefalet at jeg nok må finde mig en ny hobby. Andre, er begejstret for min energi og fremgang – og hjælper mig med at flytte grænser. Jeg har respekt for fysioterapeuterne og deres fag, men disse uklarheder har bestemt ikke gjort det nemmere at finde balancen. Jeg har valgt, at fokusere på det som jeg kan lige nu og være glad for det.

Den 3. februar brækkede jeg anklen (3 steder) og blev opereret (med 2 skinner og 12 skruer). Jeg er løber, og derfor vil jeg fortælle min historie om vejen fra krykker til løbesko. Dette er fjerde blogindlæg i serien. Jeg håber, at min rejse kan inspirere andre i samme situation.

 

Hvad er du taknemmelig for?

For en måneds tid siden deltog jeg i et foredrag om Mindfulness. Jeg tænkte, at det kunne give noget inspiration – både i forhold til løb, den almindelige dagligdag og på arbejdsmarkedet. Foredragsholderen fortalte levende og inspirerende om ture til Tibet og ophold, hvor yoga og mentaltræning var en fast del af dagens program. “I alle religioner dyrkes der taknemmelig”, sagde hun undervejs i oplægget og fortsatte, “og dette kan vi godt lære noget af for at blive mere mindful i hverdagen. Hvad er du taknemmelig for?”, spurgte hun ud i plenum.

Og i næste øjeblik stod den på dialog med sidemanden om, hvad vi hver især var taknemmelige for. Det var inspirerende og satte nogle tanker i gang.

En lille øvelse, som foredragsholderen præsenterede for os, gik i sin enkelhed ud på, at vi skulle nævne fem ting, som vi var taknemmelige for. Jeg kan kun anbefale: Prøv det! Jeg synes at det var svært til at starte med, men samtidig giver det mig enorm mental energi.

Jeg har nu en fast (morgen)rutine, hvor jeg hver morgen siger højt for mig selv to-tre ting, som jeg er taknemmelig for. Det kan være småting – lige fra, at jeg er taknemmelig for, at der er mælk i køleskabet til min kaffe. Til, at jeg er taknemmelig for at have fysioterapeut-træningstimer gennem kommunen (uden at dette skal lyde som et politisk statement).

Én fast ting som går igen morgen efter morgen, er min taknemmelighed for at jeg kan gå. Det er et privilegie at kunne gå. Ikke alle er så heldige.

camilla-bergmann-brækket ankel-løbetræning-genoptræning-gåture-fra krykker til løbesko

Fra krykker til løbesko – License to run

Min taknemmelighed og konstante accept af at jeg (kun) kan gå har (heldigvis) udviklet sig. Jeg er så småt begyndt at løbetræne. Wehuu! Har nu løbetrænet tre gange. Nøje observeret af fysioterapeuten startede jeg på løbebåndet. Jeg snørede løbeskoene for første gang i 8 måneder (!!) og skruede langsomt op på hastigheden på båndet. Der kom mere og mere gang i benene. Jeg gik hurtigere og hurtigere. Da der stod 7 km/t på displayet forsøgte jeg at sætte i løb. Det føltes mærkeligt. Min dårlige fod landede meget fladt på båndet og smerter omkring anklen og akillessenen tog til. De 10 sekunder føltes som uendeligheder. Det var ikke rart.

Jeg begyndte at gå istedet og allerede efter ca. 15 sekunder føles det som en almindelig gåtur – som jeg har gjort så mange gange før. Jeg forsøgte at sætte i løb igen. Og denne gang var det en helt anden oplevelse. Jeg trådte fortsat en del fladt ned på foden, men ømheden var mere overkommelig og foden føltes mere smidig. Sådan fortsatte jeg fem gange. Samme hastighed. Skiftende gå og løb. Nu fik jeg (langt som længe) lov til smage på løbetræningen, som jeg havde gået og lugtet intens til.

Efterfølgende dag forsøgte jeg selv med et program på de store stier i skoven. Programmet bestod af: 10 min i rask gå tempo. Og en serie af: 20 sek. løb + 40 sek. gå x 10. Til sidst 10 min. gå.

Og til næste fys-træning var jeg oppe på båndet igen. Der bestod træning af: 10 min på crosstrainer, som opvarmning efterfulgt af en serie på: 1 min gå og 30 sek. løb x 10.

camilla-bergmann-brækket ankel-løbetræning-genoptræning-snøre løbeskoene-fra krykker til løbesko

 

Hvad skal der til for at kunne løbe?

Det spørgsmål har jeg evigt og altid spurgt (de forskellige syv) fysioterapeuterne. Forskellige svar kom. Forskellige måder at vurdere, hvornår jeg var parat. Og forskellige grunde til, hvorfor jeg skulle holde igen og først starte når min fod var 100 % klar (bl.a. fik jeg at vide, at jeg kan udvikle slidgigt, hvis jeg starter med at løbe for tidligt).

Men fælles for dem alle var; “du skal have smidighed, styrke og balance i orden før at du må kaste dig over løb”. Og ja, alle tre parametre har jeg trænet igen og igen og igen og igen… i genoptræningsprocessen. Min nuværende fysioterapeut testede mig igennem fire øvelser: Jeg gik på tæerne, gik på hælene, vendte foden indad og udad, og stod på tæerne på venstre fod samtidig med at jeg hævede og sænkede foden. Jeg bestod testen.

Foden er stadig en størrelse større end den “raske” fod, men i takt med at hævelsen er mindsket begynder jeg nu at kunne mærke skruer og skinner, som jeg har fået indopereret i foden – mærkelig følelse. Og så kan (sørøver)arene stadig ses tydeligt og læggen er fortsat mindre end den anden.

camilla-bergmann-brækket ankel-løbetræning-genoptræning-gåture i skoven-fra krykker til løbesko

 

I næste blogindlæg vil jeg skrive mere om, hvilke træningsøvelser for balance, styrke og smidighed, som jeg har kastet mig over i min genoptræningsproces og hvordan mit løbetræningsprogram ser ud.

Løbe-hilsner Camilla

—-
Du kan læse 1. del af blog-serien her.
2. del kan du læse her.
3. del kan du læse her.
og 5. del kan du læse her.