60 km. 6 timer og 16 minutter.

”Du ligger altså blandt de første kvinder i feltet. Det ved du godt ik´?”. Det er Mads, som spørger. ”Ja ja, det ved jeg godt, men der er stadig 22 km. igen – alt kan ske”, svarede jeg tilbage og tænkte på, at den sidste del af ruten skulle efter sigende være den hårdeste. Jeg havde netop passeret depotet i Gudhjem, godt 38 km. inde i løbet. Den sidste slurk cola og resten af energibaren røg ned. Jeg gik langsomt, inden jeg igen satte i løb.

De første 38 km. var ren leg. Nu kunne jeg mærke, at det var alvor. Efter depotet løb jeg ca. 10 km. alene, og fik pludselig en længsel efter selskab, for at holde mig selv i gang. Naturen var skøn, og jeg forsøgte at nyde løbet, trods træthed i hele kroppen. Benene var begyndt at blive tunge og ruten var – som forventet – hård, da den gik ad en krogede skovsti op og ned ad bakker.

42 km. Løbeuret bippede. 4 timer og 15 minutter. Jeg havde aldrig løbet over et marathon før – og det var kun 2 måneder siden.
De sidste 18 km. var 80% viljestyrke og 20% rå ben-kræfter.

 

fyr-til-fyr_camilla-bergmann-runningblogs

Læs hele blogindlægget på RunningsBlogs.dk.