camilla-bergmann-thy-trail

”Bestemt ikke sidste gang, at jeg stiller til start til Thy Trail Marathon”

Godt 200 løbere stod klar ved Lodbjerg Fyr i Nationalpark Thy ved dette års Thy Trail Marathon den 25. februar. Det var mit første møde med Danmarks Barskeste Marathon – og mit første officielle løb på marathondistancen.

Klokken var lidt i ti. Skyerne trak sig sammen på himlen og forberedte sig på et regnskyl. Med den rette påklædning var det ikke koldt at vente, de få minutter inden startskuddet lod. Der summende en hyggelig afslappede stemning. Sommerfuglene begyndte – for mit vedkommende – at melde sig. Og der samlede sig en god position spænding i kroppen. Dette var kulminationen på 12 ugers intens forberedelse. Thy Trail Marathon – det kunne kun blive fedt!

Forberedelserne

Vi spoler tiden tilbage til oktober måned. Startnummeret til næste års Thy Trail Marathon 2017 var i hus – kort tid efter, at numrene blev frigivet. (Det var vidst noget med, at løbet blev udsolgt efter 8 min.!!).

Træningen begyndte for alvor at sætte ordentlig ind 12 uger før løbet. Jeg har tidligere trænet sporadisk og lystbetonet. Det var selvfølgelig også lysten, som skulle drive værket. Men, når det så er sagt, så synes jeg, at det var rart, at have en (nogenlunde) træningsplan. Mest af alt, for at være sikker på, at jeg fik den rette træningsmængde, de gode kilometer i benene, og forhåbentlig undgå skader, ved en (mere) rammesat træningsplan.

12 uger før løbet startede jeg ud på et traditionelt maratonprogram, som LØBEREN havde lavet. Jeg valgte dette program, da træningsmængden og længden passede godt til mine ambitioner – i forhold til de timer, som jeg havde mulighed for at lægge i min træningskalender. Forberedelserne op til Thy Trail skrev jeg løbende om på min blog.

5 uger inde i programmet vendte forberedelserne fra at være rigtig gode til knap så optimale. Jeg lå syg (den klassiske influenza og forkølelse) af flere omgange i januar måned, hvor jeg ikke havde mulighed for at træne optimalt, og fyldte derfor ikke planen i den periode. Som længste træningsdistance kom jeg op på 23 km. Jeg ville gerne have løbet en 28 km. tur inden – som træningsplanen sagde – men sygdommen bremsede mig, og derefter kom jeg for tæt på løbet, at jeg turde kaste mig ud på tur af den længde.

Fokus var, at blive rask i en fart og komme ud på nogle ture, som var overskuelige for kroppen, og så jeg ikke blev sat yderligere af. Jeg kom til hægterne igen, og de sidste tre uger op til løbet, havde jeg fokus på korte ture (5-10 km.), og ikke at blive syg igen.

Til løbet havde jeg udstyret mig med følgende:

  • Sko: Salomon Speedcross, dem har jeg tilbragt mange kilometer i, og erfaret, at på de lange ture i terræn, så er disse mest behagelige for mig.
  • Vest: Salomon – S-Lab adv. Skin3 12 Set 
  • Løbejakke: Norrøna
  • Tights: Nike
  • Energi: Barer fra Rawbite og Dextrose (sukker) pulver fra The Protein Works.
  • Buff, hue og handsker.

Løbet

0-7 km.

Startskuddet lod, og jeg fulgte med flokken ned ad den lille sti, som starten gik ud fra. Det begyndte stille at regne. Efter knap 500 m. samlede der sig hurtigt flaskehals, da sporet gik op ad en lille bakke i klitterne. Derefter bliver vi lettere spredt, og der blev plads til at løbe i sit eget tempo. Jeg løb i en lille gruppe med 2 andre. Vi passerer første depot efter 7 km. Jeg snupper ikke noget væske her, så jeg er hurtigt videre igen. Jeg havde “sukkervand” i den ene af mine ½ l. flasker i Salomon vesten og vand i den anden ½ l. Jeg drak løbende af begge flasker under hele løbet, så jeg drak ikke det store ved depoterne.

Flyvende ved første depot 7 km.
Hej hej – her går det godt.
7-14 km. 

Festen fortsatte. Trods det regnfulde vejr, så var luften ikke kølig, så buff og handsker blev for varmt, og lagt i vesten. Jeg fandt selskab med en gruppe på 3-4 andre løbere. Snakken blandt et par af de andre gik livligt. Jeg havde ikke selv det store overskud til at sludre, men det var hyggeligt og behageligt, at høre dem vende verdens-situationen. Tempoet var højt, men ikke noget, som jeg ikke selv synes, at jeg kunne klare.

På de større skov stier blev der trykket lidt mere af end på de små stier og i klitterne. Terrænet var fint vekslende. Inden jeg runder halvmaraton, går ruten fra klitterne ned til sandet. Jeg trækker ned langs med vandkanten for, at løbe på så hårdt sand som muligt.

21 km.

Benene har været flyvende frem til halvmaraton depotet. Jeg kommer løbende ca. 10 min. før, at starten går for halvmaraton løberne. Det giver lidt mental-energi. Jeg får spist et stykke banan og drikke en tår vand, og så er jeg igen videre i det tunge sand. De næste kilometer i sandet trækker virkelig tænder ud, og mine ben begynder at blive godt tunge. Øv, det var tidligt på ruten, tænker jeg. Men får ny energi, når ruten igen går op ad klitterne. Det var meget rart for lårene med noget afvekslende underlag.

Jeg nyder den naturskønne tur, landskabet og turen. Selvom at benene er tunge og trætte, og jeg bliver overhalet af halvmarathon løbere, som har noget mere energi i benene, så går det egentlig ret godt. Jeg løber mit eget tempo, som jeg holder ret stabilt. Og det giver hele tiden ny energi, at terrænet og underlaget er afvekslende – asfalt, store grusveje, små stier i skov og i klitterne.

I år undgik vi de store vandmasser med passager gennem vandhuller og mindre søer. Men til gengæld, så regnede det godt fra oven – så vand manglede ikke. Mentalt havde jeg forberedt mig på, at løbe (gå) i vand til livet – men det gjorde bestemt ikke noget for oplevelsen, ikke at skulle igennem vand.

Senere på turen fører ruten mig op på en bakken med et slags sømærke. Her kigger jeg op. Ser rundt. Wow. Nyder udsigten et kort sekund og fortsætter ad ruten ned ad trapperne.

De sidste 2-3 km. var virkelig barske. Sand, regn og kulde. Sandet gjorde det hårdt at komme frem, og jeg var på dette tidspunkt begyndt at fryse lidt. Jeg tog buff på, hætten over hovedet og handskerne på – igen. Så småt begyndte målet at kunne anes i det fjerne. Det var en letteste og jeg tonsede af sted de sidste omkring 500 m. inden jeg passerede målstregen.

42 km.

Tiden blev som planlagt – lige imellem de 4, 5-5 timer – nemlig 4 timer og 46 minutter. Perfekt! Mine lår var trætte og mine ben stive. Men jeg var glad for at have gennemført, og tænkte kun på, at få skiftet til varmt tøj og spist noget god suppe.

Eftertanker

Tak for dejligt selskab til de forskellige løbere, som jeg mødte under turen. Tak for positive råb af halvmaraton løberne, som råbte ’godt løbet’, når de med overskud i benene kunne overhale. Sikken en dejlig stemning, som mødte en på sporet. Og tak til arrangørerne bag Thy Trail Marathon.

Jeg kan godt forstå, at startnumrene til dette års løb blev revet væk. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg stiller til start til Thy Trail Marathon. Det må prøves igen – måske med en bedre tid. Det er Danmarks Barskeste Marathon, men udover at være barsk og udfordrende, så var det oplevelsesrigt, naturskønt og indeholdte en ordentlig position sjov.

Løbe-hilsen Camilla


Læs om mine forberedelser og træningsprogram op til Thy Trail Marathon her:

Thy Trail Marathon træning – UGE 1

Thy Trail Marathon træning – UGE 2 + 3

Thy Trail Marathon træning – UGE 4 – 8