camilla-bergmann_genoptræning_brækket-ankel_vietnam

Fra krykker til løbesko – del 10: Hvordan går det så nu?

Hvordan går det med din skadet fod? Jeg har lyst til at sige, at alt er godt. Jeg mærker intet til foden. Og jeg kan løbe uden hindringer, som før jeg brækkede den. Men dette ville være en løgn.

Helt ærligt, så kæmper jeg stadig!

Men lad mig lige spole tiden tilbage til der, hvor det hele startede. Februar 2018 brækkede jeg anklen tre forskellige steder. Og blev sat sammen med skinner, skruer og en tråd.

Camilla Bergmann_ankel_brækket
camilla bergmann-brækket ankel-grøn gips

6 uger efter kom gipsen af, og jeg kunne forsøge mig med mine første skridt – med krykker. Jeg skulle lige lære at gå igen. Og det gik langsomt fremad med øvelser.

12 uger efter gik jeg min første tur UDEN krykker

Jeg husker, at jeg virkelig nød min første gåtur. Det er virkelig bøvlet med krykker, og jeg følte mig meget mere fri uden dem. Samtidig husker jeg også, at perioden var ret hård, fordi jeg var meget energisk for at komme ud og gå en hel masse, men foden hævede hurtigt op, blev varm og træt. Tømmermændene ramte om natten, som var (næsten) det sande mareridt fordi det dunkede i foden, og var ulideligt.

camillabergmann-brækket ankel
Camilla Bergmann_ankel_brækket-gips

6 mdr. efter løb jeg for første gang

Det var på løbebånd og jeg startede i det små med et program, der bestod af: 10 min i rask gå tempo. Og en serie af: 20 sek. løb + 40 sek. gå x 10. Til sidst 10 min. gå.

I denne periode tilbragte jeg meget tid i styrketræningslokalet, og begyndte at løbe længere og mere. Jeg løb en del korte ture. Den længste var (dog) 10 km. Det var enormt dejligt, at kunne løbe igen. Selvom at foden stadig føltes meget låst og min akillessene blev hurtig meget stram. Derudover brokkede skinnen, som sad langs knoglen på ydersiden, og skruerne ved knysten, sig. Min fod kunne stadig hæve op og blive varm – ikke kun efter en løbetur, men også efter en aktiv dag. Samtidig havde jeg fortsat nætter, hvor foden var øm og irritabel, hvilket godt kunne holde mig vågen.

camilla bergmann_løb_brækket ankel_genoptræning

Juni 2019 ligger jeg på operationsbordet igen

Denne gang for at få taget en af skinnerne ud, tråden og nogle af skruerne. Jeg har stadig en skinne siddende, og det er planen at jeg skal have den der resten af livet.

brækket-ankel_brud-i-anklen_genoptræning_løb_camilla-bergmann

I denne tid følte jeg virkelig, at jeg var rykket nogle felter tilbage på Ludobrættet. Jeg var ikke slået hjem, men tæt på. Dog gik genoptræning noget hurtigere og erfaringerne fra første gang kunne jeg virkelig drage nytte af. Jeg havde jo heller ikke en gips, som jeg første skulle forene mig med, men jeg kunne starte så småt med genoptræning 2 uger efter operationen.

Det var dejligt at kunne mærke fremgang hurtigt og kunne løbe, vandre, køre MTB og alt det andet sjove.

genoptræning_ankelbrud_brækket ankel_vandretur_danish endurance_camilla bergmann

Nå men, tilbage til spørgsmålet: Hvordan går det så med din skadet fod nu?

Min fod er stadig betydelig større end den raske. Det kommer den måske altid til at være, da jeg har 1 skinne og 2 skruer siddende i foden. Min fod er blå på ydersiden, og på forsiden af foden er den også lidt følelsesløs. Om jeg får følingen tilbage dér, det ved jeg ikke.

Det svinger utrolig meget, hvordan det går med foden. Nogle gange kan jeg ikke mærke så meget til den, og andre gange er den øm. Og så prøver jeg at vrikke i den, da jeg har følelsen af “at der er noget, som skal rykkes på plads”. Jeg kan godt se, at denne urolighed i foden bliver bedre og bedre, og det føles rart at kunne få den til at sige “knæk”. Foden skal holdes igang, men bliver også træt og øm, hvis den er for aktiv. Så det er den svære balancegang, som jeg hele tiden arbejder med.

Det er meget forskelligt fra dag til dag, hvordan foden har det når jeg løber. Nogle dage kan jeg løbe 2-3 km. og andre 7-8 km. før, at foden begynder at blive irriteret. Men så går jeg lidt, og kan så løbe videre igen derefter. Den bliver lidt øm og træt under løbeturen, men ikke værre end at jeg bare løber videre. Jeg er dog så småt begyndt at løbe orienteringsløb igen (weehuu) og kan løbe lidt i terræn. Men efter en tur i skoven med kort og kompas, så er foden meget træt.

Så, jeg kæmper fortsat med at komme tilbage på samme løbe-niveau som før jeg brækkede anklen. Jeg er fyld af optimisme, så det skal nok lykkes – en dag.

Løbe-hilsner Camilla


Du kan læse 1. del af blog-serien her.

2. del kan du læse her.

3. del kan du læse her.

4. del kan du læse her.

5. del kan du læse her.

6. del kan du læse her.

7. del kan du læse her.

8. del kan du læse her.

9. del kan du læse her.